 |
|
|
 |
|
Marts 2009
Foråret er på vej og nej hvor er det bare skønt, den lyse tid og solen der skinner mere, den blå himmel og fuglene der kvidre - skøøønt! 
Lillepigen bliver snart 4 måneder - nej hvor går tiden hurtigt!
Hun er blevet en dame med egne meninger, hun brokker sig meget, hvis hun ikke er enige med os i hvad hun skal og vi er bestemt ikke i tvivl når hun er utilfreds 
Jeg var kommet ind i en god vane med, at hun faldt til ro omkring kl. 24 og sov til ca. 08 men lige pludselig gad hun ikke det længere, så de sidste mange nætter har vi haft noget natteroderi som bare er irriterende for os alle tre.
Í slutningen af marts er vi inde i en vane med, at hun falder i søvn ca. 2 timer efter hun er vågnet om morgen og sover cirka 3 - 5 timer om eftermiddagen.
Derefter er hun vågen meget af aftenen, hun vil dog gerne tage en times søvn senere på aftenen, vi har prøvet at holde hende vågen i håb om, at hun ville falde til ro tidligt, men det har fejlet totalt.
Hun er ekstrem mor syg, far duer sjældent og slet ikke hvis hun er ked af det, det er mig mig mig hele tiden og jeg er ved at blive bims af det!
Hun gider ikke være på legetæppet længe eller meget andet, hun vil bare sidde på skødet af moar, hyggeligt en gang imellem men i længden kan det sgu være virkelig irriterende!
Hun må lære at det ikke er meningen mor skal være der hele tiden, for at aktivere hende.
Jeg føler det er mig der hænger på hende konstant netop fordi hun ikke gider far.
Far har 2 aftener om ugen hvor han er væk pga. arbejde, de dage kan sgu være lange.
Jeg har det dårligt med at skrive det (os selvom jeg ikke burde) men nogle gange misunder jeg sgu manden, det der med bare at kunne sætte sig ind i en bil og kører væk, gud hvor må det være rart!
Jeg kan godt føle lidt jeg bliver kvalt herhjemme fordi hun kræver så meget af mig pt. men langt det meste af tiden er hun nu sød at have og det er ikke fordi det skal lyde som om jeg ikke kan lide at gå på barsel, for det kan jeg godt jeg/hun er bare inde i en dum periode. Andre mødre har været sammen sted, så jeg er rolig, jeg ved det stopper lige om lidt 
Manden er en meget tålmodig mand, nogle gange beundre jeg ham for det, men er der én der er begyndt at kunne gøre ham irriteret, så er det lillepigen, den sidste af alle personer jeg havde forstillet mig det med.
Første gang jeg så det kunne jeg ikke lade vær med at smile.
Han er ikke så meget for at vise, at han ikke gider hende, hvis hun har været krop-umulig og han har sagt han vil lægge hende til ro.
Man kan ikke andet end smile af det, det er så bare mega provokerende, at lillepigen falder til ro hurtigt efter jeg har overtaget hende. Big time mor syg 
|
|
 |