 |
|
|
 |
|
December 2009
Jasmin starter julemåneden med at være syg.
Det er noget rigtig møj. Vores arbejdspladser synes legen er ved at være god nok - og vi begge synes det er ved at være flovt at skulle ringe og sige vores barn er syg. Jeg er så - uheldigvis - blevet nød til at bruge nogle feriedage på at kunne holde hende hjemme. Irriterende de skal gå til det, men sådan er det nu engang. Jasmin' ve og vel kommer i første række.
Vi håber på hun er rask til weekenden. Vi har planer hele weekenden, er blandt andet blevet inviteret til en juleforkost med mandens gamle venner. Det glæder jeg mig til, både fordi det bliver rart at komme ud igen med manden alene og fordi det er sjovt at være sammen med dem til sådanne arrangementer.
Så vi begge håber virkelig hun er rask 
Nærmere detajler kommer senere 
Jasmin nåede at blive rask.
Hvor var det bare helt fantastisk at være ude igen. Og det var en sjov fest.
Der er et lagersalg om et par dage, som jeg rigtig gerne vil deltage i, og det gider manden ihvertfald ikke. Så jeg lavede en deal med ham. Jeg hentede så Jasmin kl. 11 hos veninden og hendes kæreste dagen efter - godt træt og med tømmermænd  , så nu tager manden med mig til lagersalg. Det bliver skønt!
Jasmin er meget mor syg efter hun er blevet rask. Jeg forstår ikke helt hvorfor. Det er på en måde jeg ikke har set før. Ved familiebesøg går der et stykke tid før hun vil sige hej. Hun flår mig trøjen, hvis jeg prøver at fjerne hende, og bliver stik tosset. Jeg kan ikke lade vær med at smile af det, for det er da dejligt hun vil være hos mig.
Hun har været fuld af krudt efter hun er blevet rask, min egen lille prutfis.
Hun er også begyndt at give os kram, når vi tager hende op. Nogle gange tager jeg mig i at flække en tåre. Hvor er hun bare vidunderlig. Hendes glæde når hun ser os... jeg smelter fuldstændig.
Jeg har skrevet mine tanker omkring lillepigen i et år nu, så dette er den sidste måned. Fremover vil det kun være sporadisk jeg skriver.
|
|
 |