 |
 |
|
 |
 |
Den lune tid..
Vi er i april måned, simpelthen bare en helt fantastisk måned. Solen er begyndt at skinne længere tid og vigtigst af alt, den varmer. Det er tiltrængt efter en kold, kedelig og lang hvid vinter.
Jasmin er 15 måneder og en spilopmager uden lige. Hun er alle steder. Hun er hurtig. Vi nyder det!
Hun er blev ret ferm med at sige visse ord, såsom mor & far, vuf vuf og derovre. Hun vil rigtig gerne prøve at sige som os andre og der bliver helt sikkert også fortalt et par løgnhistorier. Hun er rigtig god til at fortælle historier.
Hun har ikke så mange af de hysteriske anfald som hun har haft tidligere, de kan sagtens komme, men de er mere kontrolleret nu, hvis man kan sige sådan  Hun har været meget slem til at kaste med maden, en af metoderne har været at kigge på os samtidig med maden er smidt på gulvet på trods af vi siger nej til hende. Så vi måtte gøre noget andet, det blev ret slemt. Konsekvensen af hun smider med maden eller hælder mælken ud over det hele er, ingen aftensmad. Den er hun begyndt at forstå, så det er efterhånden begrænset hvor meget maden ryger det forkerte sted hen.
Jeg har været obs på den måde hun går på i lang tid, og har haft mine anelser om at der har været noget i vejen med hendes måde at gå på. Jeg tog ned til en anerkendt børneskos butik. Der fik jeg af vide, at hun har hypermobile ankler samt at de sko hun har gået rundt i, har slet ikke været egnet til hendes lille fod. Så jeg måtte slippe 1200 kr. for to par sko til hende, et par som skal lærer hende af løfte fødderne bedre samt give masser af støtte og et par til udebrug.
Hun har haft dem i 1½ månedes tid nu og jeg kan se meget forbedringer. Andre siger også de kan se forbedringer, det er rigtig rart at få bekræftet, at hun har gået stift. Som led i hendes måske hypermobile led, så har jeg bestilt en tid hos en børnefysioterapeut med speciale i hypermobilitet. Jeg vil gerne vide besked om hun er eller ej, så jeg kan handle ud fra det. Er lidt nervøs for det, men samtidig vil jeg også bare have det overstået.
Vi er begyndt at gå ture med hende. Hun elsker at få lov til at gå rundt for sig selv. Man skal bare være obs på hende, for lige pludselig er hun væk eller står med noget i hænderne som hun ikke skal.
Alt i alt, så går det godt med hende. Hun har ikke været syg og vi skal snart til at trappe hende ud af astma sprayen.
|
|
 |